Erik Kjersgaard: En Historisk Skuespiller

Erik Kjersgaard var en fremtrædende dansk skuespiller, der blev født den 18. august 1931 i København. Han døde den 25. juni 1995 i en alder af 63 år og blev begravet på Århus Nordre Kirkegård. Udover sin skuespillerkarriere var Kjersgaard også en anerkendt historiker og forfatter.

Uddannelse og Karriere

Erik Kjersgaard besluttede sig for at blive historiker allerede som seksårig. Efter at have afsluttet sin studentereksamen fra Efterslægtens Skole i 1949, tog det ham 10 år at opnå sin magistergrad i historie fra Københavns Universitet i 1959. Han arbejdede under sit studie på Nationalmuseet, hvor han udviklede en stor interesse for pleje og registrering af middelaldersamlingen.

I årene 1961-1962 var han ansat som amanuensis ved Københavns Universitet og blev derefter fast tilknyttet som inspektør ved Nationalmuseet. Samtidig arbejdede han også for Danmarks Radio og TV. Han var leder af Oplysningsafdelingen på Nationalmuseet fra 1976 til 1978 og var freelance-producer af mange interessante udsendelser for fjernsynet. Han formidlede historiske begivenheder i DR-TVs danmarkshistoriske serier, herunder hans egen tv-serie Danmarkshistorien, fortalt af Erik Kjersgaard, som blev udsendt i efteråret 1982.

Som museumsmand spillede han en væsentlig rolle i skabelsen af de populære sommerudstillinger i Brede, herunder For Sportens Skyld og Klær Skaber Folk. Han redigerede også Nationalmuseets Arbejdsmark i fem år. Efter at P.V. Glob trak sig tilbage som rigsantikvar og direktør for Nationalmuseet, deltog Kjersgaard aktivt i debatten om hans efterfølger og foreslog i en kronik, at Olaf Olsen var den bedst egnede til embedet.

I 1982 blev Kjersgaard direktør for Købstadmuseet i Den Gamle By i Århus efter at have haft uoverensstemmelser med Nationalmuseet. Han gjorde en stor indsats for at skaffe museet opmærksomhed og ikke mindst sponsorpenge.

Forfatterskab og Hædersbevisninger

Erik Kjersgaard var også en produktiv forfatter. Han skrev blandt andet Politikens Danmarkshistorie, Besættelsestidens dagligdag og Københavns historie – en række historiebøger til undervisning og udlændinge. Han skrev også flere bøger om mad og drikke. Blandt hans seneste værker var en aktuel historiebog skrevet til unge mennesker med titlen Fra Jalta til Jeltsin samt Fogtdals Illustreret Tidende.

Kjersgaard var anmelder ved Politiken og ledte mange historiske rejser til blandt andet de gamle dansk-vestindiske øer.

Han modtog flere hædersbevisninger i løbet af sin karriere. I 1981 modtog han Forfatterforeningens pris, og året efter blev han tildelt Søren Gyldendal Prisen. Han blev også begavet af Den Berlingske Fond og Ole Haslunds Kunstnerfond.

Familie og Eftermæle

Den 3. april 1971 blev Erik Kjersgaard gift med lærerinden Anita Elisabeth Behrendt. Sammen fik de en søn, studieværten Clement Behrendt Kjersgaard, der blev født den 20. september 1975.

Erik Kjersgaard efterlod sig et betydeligt eftermæle som både skuespiller, historiker og forfatter. Hans bidrag til dansk kultur og historie vil blive husket og værdsat i mange år fremover.

Erik Kjersgaard: Skuespilleren bag de store film og julekalendere

Erik Kjersgaard var en dansk skuespiller, der blev født den 18. august 1931 i København. Han døde desværre tidligt, den 25. juni 1995 i en alder af 63 år. Han er begravet på Århus Nordre Kirkegård.

En passion for historien

Erik Kjersgaard startede sin karriere som historiker. Han blev uddannet som magister i historie fra Københavns Universitet i 1959. Under sit studie arbejdede han på Nationalmuseet, hvor han udviklede en stor interesse for middelaldersamlingen. Han blev senere ansat som inspektør ved Nationalmuseet og arbejdede samtidig for Danmarks Radio og TV. Han var også kendt som museumsmand og redigerede Nationalmuseets Arbejdsmark i fem år.

Fremtrædende skuespiller og producer

Erik Kjersgaard var ikke kun en dygtig historiker, men også en talentfuld skuespiller og producer. Han medvirkede i flere film og julekalendere, hvor han satte sit præg på dansk tv og filmhistorie.

Film

Erik Kjersgaard medvirkede i filmen Farlige kys fra 1972, hvor han spillede rollen som museumsomviser. Han arbejdede også som historisk konsulent på filmen Den røde kappe fra 1967.

Julekalendere

En af Erik Kjersgaards mest kendte roller var som Saxo i julekalenderen Alletiders jul. Han medvirkede i julekalenderen i 1994, 2004, 2016 og 2020 og blev elsket af både voksne og børn.

Forfatterskab og anerkendelse

Erik Kjersgaard skrev også flere bøger, herunder Politikens Danmarkshistorie, Besættelsestidens dagligdag og Københavns historie. Han skrev også bøger om mad og drikke samt en aktuel historiebog til unge mennesker med titlen Fra Jalta til Jeltsin.

Erik Kjersgaard modtog flere hædersbevisninger i løbet af sin karriere. I 1981 fik han Forfatterforeningens pris, og året efter modtog han Søren Gyldendal Prisen. Han blev også belønnet af Den Berlingske Fond og Ole Haslunds Kunstnerfond.

Et arvestykke: Clement Behrendt Kjersgaard

Erik Kjersgaard blev gift med lærerinden Anita Elisabeth Behrendt den 3. april 1971, og sammen fik de sønnen Clement Behrendt Kjersgaard, der blev født den 20. september 1975. Clement Behrendt Kjersgaard er i dag kendt som en anerkendt studievært.

Afsluttende tanker

Erik Kjersgaard var ikke kun en passioneret historiker, men også en talentfuld skuespiller og forfatter. Hans bidrag til dansk tv, film og litteratur vil blive husket, og hans arv lever videre gennem hans søn, Clement Behrendt Kjersgaard.

Erik Kjersgaard: Skuespiller og Historiker

Erik Kjersgaard var en dansk skuespiller og historiker, kendt for sin store indsats inden for både teater og tv. Han blev født den 18. august 1931 i København og døde den 25. juni 1995 i en alder af 63 år. Han er begravet på Århus Nordre Kirkegård.

Baggrund

Erik Rudolf Kjersgaard var søn af direktør Eiler Bruno Søren Nissen Kjersgaard og Helvig Marie Krogh. Allerede som barn var han fascineret af historie og besluttede sig for at blive historiker. Han blev student fra Efterslægtens Skole i 1949 og opnåede sin magistergrad i historie fra Københavns Universitet i 1959.

I løbet af sin studietid arbejdede Erik Kjersgaard på Nationalmuseet, hvor han udviste stor interesse for pleje og registrering af middelaldersamlingen. Han blev senere ansat som inspektør på Nationalmuseet og arbejdede samtidig for Danmarks Radio og TV.

Skuespillerkarriere

Erik Kjersgaard medvirkede i flere film og julekalendere i løbet af sin karriere. Han spillede rollen som museumsomviser i filmen Farlige kys fra 1972 og som Saxo i julekalenderen Alletiders jul fra 1994, 2004, 2016 og 2020.

Han arbejdede også som historisk konsulent på filmen Den røde kappe fra 1967.

Historiker og Forfatter

Udover sin skuespillerkarriere var Erik Kjersgaard også en anerkendt historiker og forfatter. Han skrev flere historiebøger, herunder Politikens Danmarkshistorie, Besættelsestidens dagligdag og Københavns historie. Han skrev også bøger om mad og drikke samt en aktuel historiebog til unge mennesker med titlen Fra Jalta til Jeltsin.

Erik Kjersgaard modtog flere hædersbevisninger for sit arbejde, herunder Forfatterforeningens pris i 1981 og Søren Gyldendal Prisen i 1982.

Arbejde ved museer

Efter tiden på Nationalmuseet blev Erik Kjersgaard direktør for Købstadmuseet i Den Gamle By i Århus. Han gjorde en stor indsats for at skaffe museet opmærksomhed og sponsorpenge.

Som museumsmand havde han også en væsentlig rolle i skabelsen af de populære sommerudstillinger i Brede, herunder For Sportens Skyld og Klær Skaber Folk.

Erik Kjersgaards Arv

Erik Kjersgaard efterlod sig en omfattende arv inden for både skuespil, historie og litteratur. Han var en anerkendt skuespiller, historiker og forfatter, der formidlede dansk historie til et bredt publikum gennem sine bøger, tv-programmer og film.

Hans bidrag til kulturarven kan stadig opleves i dag, og han er blevet anerkendt med flere hædersbevisninger for sit arbejde.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår blev Erik Kjersgaard født, og hvornår døde han?

Erik Kjersgaard blev født den 18. august 1931 i København, og han døde den 25. juni 1995 (63 år gammel).

Hvor er Erik Kjersgaard begravet?

Erik Kjersgaard er begravet på Århus Nordre Kirkegård.

Hvilken uddannelsesbaggrund havde Erik Kjersgaard?

Erik Kjersgaard gik på Efterslægtens Skole og blev student i 1949. Han færdiggjorde sin magistergrad i historie fra Københavns Universitet i 1959.

Hvor arbejdede Erik Kjersgaard under sit studie?

Under sit studie arbejdede Erik Kjersgaard på Nationalmuseet, og det var her, han udviklede sin interesse for pleje og registrering af middelaldersamlingen.

Hvad var Erik Kjersgaards rolle ved Nationalmuseet?

Erik Kjersgaard var inspektør ved Nationalmuseet og arbejdede samtidig for Danmarks Radio og TV. Han var også leder af Oplysningsafdelingen på Nationalmuseet i perioden 1976-1978.

Hvad var nogle af Erik Kjersgaards bidrag som museumsmand?

Erik Kjersgaard var ansvarlig for skabelsen af de populære sommerudstillinger i Brede, herunder For Sportens Skyld og Klær Skaber Folk. Han redigerede også Nationalmuseets Arbejdsmark i fem år.

Hvilken rolle spillede Erik Kjersgaard i debatten om den nye rigsantikvar og direktør for Nationalmuseet?

Da P.V. Glob gik af som rigsantikvar og direktør for Nationalmuseet, deltog Erik Kjersgaard aktivt i debatten og foreslog i en kronik, at Olaf Olsen var den bedst egnede til embedet.

Hvad var Erik Kjersgaards efterfølgende stilling efter at have forladt Nationalmuseet?

Efter at have forladt Nationalmuseet blev Erik Kjersgaard direktør for Købstadmuseet i Den Gamle By i Århus. Han arbejdede også på at skaffe museet opmærksomhed og sponsorpenge.

Hvad var nogle af Erik Kjersgaards forfatterskaber?

Blandt Erik Kjersgaards forfatterskaber er Politikens Danmarkshistorie, Besættelsestidens dagligdag, Københavns historie samt flere historiebøger til undervisning og udlændinge. Han har også skrevet adskillige bøger om mad og drikke, herunder en aktuel historiebog for unge mennesker ved navn Fra Jalta til Jeltsin.

Hvilke hædersbevisninger modtog Erik Kjersgaard?

Erik Kjersgaard modtog flere hædersbevisninger, herunder Forfatterforeningens pris i 1981, Søren Gyldendal Prisen i 1982, samt hædersbevisninger fra Den Berlingske Fond og Ole Haslunds Kunstnerfond.