Niels W Gade: En Dominerende Skikkelse i Dansk Musikliv

Niels Wilhelm Gade var en fremtrædende dansk komponist og dirigent, der i mere end 40 år satte sit præg på dansk musikliv. Født den 22. februar 1817 i København og død den 21. december 1890 i en alder af 73 år, blev han begravet på Holmens Kirkegård på Østerbro.

En Tidlig Start

Gade var søn af en kendt klaver- og guitarbygger og blev oprindeligt forventet at følge i sin fars fodspor. Efter en kort tid som lærling besluttede han sig dog for at forfølge sin passion for musikken. Han studerede musikteori hos komponisten A.P. Berggreen og blev samtidig elev på violin i Det Kongelige Kapel under læreren F. Wexschall. Gade spillede også gratis violin i de københavnske orkestre for at lære mere om faget.

Gennembruddet

Gades gennembrud som komponist kom i en alder af 24 år i 1841 med fantasi-ouverturen Efterklange af Ossian. Hans første symfoni, der byggede på hans egen melodi til Ingemanns På Sjølunds fagre Sletter, blev uropført i 1843 af Felix Mendelssohn med Gewandhausorkestret i Leipzig. Den blev en stor succes, og Mendelssohn tilbød Gade at blive hans assistent. Gade slog sig ned i Leipzig og blev hurtigt et kendt navn i Tyskland. Han blev personlig ven med Robert Schumann, Liszt og Wagner. I 1844 blev han meddirigent for Gewandhausorkestret og samtidig ansat som lærer ved byens nyoprettede musikkonservatorium. Efter Mendelssohns død i 1847 overtog Gade stillingen som chefdirigent for orkestret og blev verdensberømt.

Tilbage til Danmark

I 1848 blev Gade tvunget til at vende tilbage til Danmark på grund af udbruddet af den dansk-tyske krig. Han risikerede at blive indkaldt til den tyske hær, så han valgte at vende hjem til København. I 1852 giftede han sig med komponisten J.P.E. Hartmanns datter. Ægteskabet var lykkeligt, men desværre døde hans kone i 1855 kort tid efter at have født tvillinger. To år senere giftede Gade sig med Mathilde Stæger (1833-1915).

En Imponerende Karriere

I 1867 var Gade med til at stifte Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, inspireret af Mendelssohn. Han virkede resten af sit liv som direktør og lærer ved konservatoriet. Som ældre rejste han ofte til Tyskland, England og Holland for at dirigere. Han levede af indtægterne fra sine værker og var organist ved Garnisons Kirke fra 1851 og ved Holmens Kirke fra 1858. Gades mest kendte værk er Symfoni nr. 1 i C-mol, og blandt hans øvrige kendte værker er sangene På Sjølunds fagre sletter og Grøn er vårens hæk. Han skrev også balletmusik, orgelmusik og en række meget populære korværker. En bagatel, som han ikke selv vurderede højt, var Brudevalsen fra balletten Et Folkesagn, der nu er en fast del af ethvert dansk bryllup. Det siges, at balletmester August Bournonville fiskede noderne op af den papirkurv, som Gade havde kastet dem i.

Et Minde om Gade

Fra 1973 til 1983 var der et museum for Niels W. Gade i Humlebæk overfor Louisiana Museet. Museet blev drevet af Gades barnebarn Johannes W. Gade.

Film og Revyer

Gade har også bidraget til film og revyer. Han har arbejdet med musikken til filmen Helle for Lykke fra 1969 og revyen Gå med i lunden fra 1933.

Niels W Gade var en markant skikkelse i dansk musikliv, der satte sit præg på både nationalt og internationalt niveau. Hans musikalske talent og bidrag vil altid blive husket og værdsat.

Niels W Gade: En dygtig skuespiller og musiker

Niels Wilhelm Gade var en berømt dansk skuespiller og musiker, der levede fra 22. februar 1817 til 21. december 1890. Han var kendt for sin talentfulde optræden og bidrog til dansk musikliv gennem mere end 40 år. Læs videre for at lære mere om denne imponerende kunstner og de film, han medvirkede i.

En talentfuld kunstners start

Niels W Gade blev født den 22. februar 1817 i København som søn af en kendt klaver- og guitarbygger. Oprindeligt var han tiltænkt en karriere som håndværker, men hans kærlighed til musikken førte ham i en anden retning. Han studerede musikteori hos komponist A.P. Berggreen og blev violinelev i Det Kgl. Kapel. Han spillede også i københavnske orkestre for at forbedre sine færdigheder.

I en alder af 24 år fik Niels W Gade sit gennembrud som komponist i 1841 med fantasi-ouverturen Efterklange af Ossian. Han blev verdensberømt for sin symfoni nr. 1, der blev uropført i 1843 af Felix Mendelssohn med Gewandhausorkestret i Leipzig. Dette førte til et tilbud fra Mendelssohn om at blive hans assistent og dirigere orkestret. Gade slog sig ned i Tyskland og blev hurtigt anerkendt som en vigtig skikkelse i musikverdenen. Han blev personlige venner med Robert Schumann, Liszt og Wagner.

Film og revyer

Selvom Niels W Gades primære bidrag var inden for musikken, medvirkede han også i en film og en revy. I filmen Helle for Lykke fra 1969 arbejdede han som musik. Det er en bemærkelsesværdig præstation, der viser Gades alsidighed som kunstner.

I revyen Gå med i lunden fra 1933, deltog Niels W Gade også som musiker. Dette viser, at hans musikalske talenter strakte sig ud over den klassiske musikscene og også fandt anvendelse i mere underholdende sammenhænge.

Den sidste del af Gades liv

I 1852 giftede Niels W Gade sig med komponisten J.P.E. Hartmanns datter, men hun døde kun tre år senere efter at have født tvillinger. I 1857 giftede han sig igen, denne gang med Mathilde Stæger. Gade fik stor indflydelse på dansk musikliv som medstifter af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 1867 og virkede resten af sit liv som direktør og lærer ved konservatoriet.

Som ældre rejste han ofte til Tyskland, England og Holland for at dirigere. Han blev berømt for sine værker, herunder Symfoni nr. 1 i C-mol, sangene På Sjølunds fagre sletter og Grøn er vårens hæk, samt balletmusik, orgelmusik og populære korværker. En af hans mest kendte kompositioner er Brudevalsen fra balletten Et Folkesagn, der nu er en fast del af dansk bryllupstradition.

Niels W Gade blev en national skat inden for dansk musik og efterlod sig en uvurderlig arv.