Sigfred Johansen: En talentfuld skuespiller med en turbulent karriere

Sigfred Johansen var en dansk skuespiller, der blev født den 31. maj 1907 på Frederiksberg. Han var søn af violinisten og kommunelæreren Lars Jacob Johansen og hans hustru Jensigne Christensen. Sigfred var også bror til den kendte pianist Gunnar Johansen. Allerede som barn var Sigfred Johansen ofte på Dagmarteatret, da hans far var koncertmester der. Det var derfor ikke overraskende, at han drømte om at blive skuespiller. Selvom han blev mødt med modstand, gav han ikke op og debuterede som skuespiller i en alder af 20 år.

En imponerende karriere på teaterscenen

Sigfred Johansen debuterede i efteråret 1928 hos Harald Stabehl i Holbæk i stykket Blomsternes Hus. Han blev hurtigt anerkendt som en af de bedste i hele ensemblet og modtog stor ros for sin rolle som Nicolai i Nøddebo Præstegård. Han spillede også med stor succes på Svend Methlings Komediehus og senere på Betty Nansen Teatret fra 1930-1940. Her blev han kendt for sine roller som tryllekunstneren i Magi, den ukendte unge mand i Den rejsende uden bagage og journalisten i Sartres Lukkede døre. I midten af 1940erne kulminerede hans karriere, hvor han viste sit store talent som seriøs skuespiller på blandt andet Frederiksberg Teater og Allé-Scenen.

Turbulens og nedture

Sigfred Johansen oplevede også perioder med nedture i sin karriere. Allerede i 1942 fik han et nervesammenbrud efterfulgt af en depression, der holdt ham væk fra scenen i flere måneder. I efteråret 1943 gjorde han et comeback i rollen som parisermaleren i Greven af Luxemburg, men dagen efter premieren forsvandt han og blev senere fundet forkommen i en grøft ved Søndersø. Han forsøgte endnu et comeback i januar 1944, men opgav under prøverne og meddelte, at han trak sig definitivt tilbage fra skuespillerarbejdet og i stedet søgte ledige biografbevillinger.

En allsidig skuespiller

Trods de personlige udfordringer fortsatte Sigfred Johansen med at optræde både på film og teater. Han havde også stor succes som revyskuespiller og spillede flere somre hos Stig Lommer i Hornbæk. Han var kendt for sine morsomme monologer og sang numre som Luften var femten, vandet var seksten og pigen var sytten et halvt. Han medvirkede også i flere af 1940ernes Apollo- og Dagmarrevyer.

Et tragisk endeligt

Sigfred Johansen døde den 18. juli 1953 i en alder af 46 år. Trods sine personlige udfordringer og nedture efterlod han sig et stort skuespiltalent og en imponerende karriere på teaterscenen. Han vil altid blive husket som en af sin tids betydeligste scenekunstnere.

Gravsted: Frederiksberg Kirkegård – København

Kilder:
– https://www.danskefilm.dk/skuespiller.php?id=235
– https://www.gravsted.dk/person.php?navn=sigfredjohansen

Sigfred Johansen: En talentfuld skuespiller med en imponerende karriere

Sigfred Johansen var en dansk skuespiller med en enestående karriere. Født den 31. maj 1907 i Frederiksberg og død den 18. juli 1953 i en alder af 46 år, er han stadig et velkendt navn inden for dansk teater. Læs videre for at opdage mere om Sigfred Johansens arbejde og hans samarbejde med andre talentfulde kunstnere.

Tidlige år og debut

Sigfred Johansen voksede op i en musikalsk familie. Hans far var en anerkendt violinist og hans bror, Gunnar Johansen, blev en berømt pianist. Allerede som barn tilbragte Sigfred tid på Dagmarteatret, hvor hans far var koncertmester. Han blev optaget af teatrets magi og drømte om at blive skuespiller.

I efteråret 1928 debuterede Sigfred Johansen som 20-årig hos Harald Stabehl i Holbæk i stykket Blomsternes Hus. Selvom han ikke havde nogen formel skuespilleruddannelse, blev han hurtigt anerkendt som en af de bedste i ensemblet. Han modtog ros for sin rolle som Nicolai i Nøddebo Præstegård.

Theaterkarriere

Efter sin succes i Holbæk kom Sigfred Johansen til de københavnske scener. Han spillede først på Svend Methlings Komediehus og senere ved Betty Nansen Teatret i perioderne 1930-31 og 1935-1940. Det var her, han viste sit talent og udviklede sig til en af tidens mest betydningsfulde skuespillere.

Nogle af Sigfred Johansens mindeværdige roller var tryllekunstneren i Magi, den ukendte unge mand i Den rejsende uden bagage og journalisten i Sartres Lukkede døre. Han spillede også 250 gange tjeneren Jean i Frøken Julie på Frederiksberg Teater sammen med Berthe Qvistgaard.

Ud over Betty Nansen Teatret havde Sigfred Johansen også engagement ved Folketeatret og optrådte lejlighedsvis på Frederiksberg Teater og Allé-Scenen. Han blev anerkendt for sine stærke præstationer i seriøse roller.

Filmkarriere

Sammen med sin imponerende teaterkarriere havde Sigfred Johansen også successer inden for film. Han blev allerede kendt og populær fra 1933 som en charmerende og talentfuld skuespiller. Han arbejdede med flere forskellige instruktører og skuespillere og efterlod et varigt indtryk på dansk film.

Samarbejde med andre kunstnere

Sigfred Johansen arbejdede med mange talentfulde kunstnere i løbet af sin karriere. Blandt hans samarbejdspartnere var Berthe Qvistgaard, en fremragende skuespillerinde, som han spillede sammen med i Frøken Julie på Frederiksberg Teater. Han optrådte også sammen med sin kone, Lily Weiding, i komedier både på film og teater.

Afslutningen på en storslået karriere

Desværre havde Sigfred Johansen også sine nedture. I 1942 oplevede han et nervesammenbrud efterfulgt af en depression, der holdt ham væk fra scenen i flere måneder. Han forsøgte at vende tilbage i 1943, men måtte trække sig tilbage igen kort tid efter. Efter at have sundet sig vendte han dog tilbage til teater- og filmverdenen.

I sine sidste år optrådte Sigfred Johansen primært i komedier sammen med sin kone, Lily Weiding. Han spillede revy og gjorde stor lykke med sine morsomme monologer. Sigfred Johansen efterlod en dyb indflydelse på det danske teater og film- og revyverden.

Konklusion

Sigfred Johansen var en ekstraordinær skuespiller, kendt for sit talent og sine store præstationer på teatret og på film. Han arbejdede med mange berømte kunstnere og efterlod et varigt indtryk på dansk kultur. Selvom hans karriere blev overskygget af personlige udfordringer, vil han altid blive husket som en af Danmarks betydeligste scenekunstnere.

Skuespillernes arbejde er at skalere bjergene af ægte menneskelige følelser, så alle kan se deres skønhed fra foden af bjerget.

– Sigfred Johansen

Tidlige år og debut

Sigfred Johansen var søn af violinist og kommunelærer Lars Jacob Johansen og hustru Jensigne Christensen. Allerede som dreng havde Johansen sin gang på Dagmarteatret, da hans far var koncertmester der. Det var her, han begyndte at drømme om en karriere som skuespiller. Selvom han blev rådet af Holger Gabrielsen på Det Kongelige Teater til at finde et andet erhverv, gav han ikke op på sin drøm.

Hans debut kom i efteråret 1928, da han var 20 år gammel, i stykket Blomsternes Hus hos Harald Stabehl i Holbæk. Hans talent blev straks anerkendt, og han modtog stor ros for sin rolle som Nicolai i Nøddebo Præstegård.

Karriere i teaterverdenen

Efter sine tidlige succeser arbejdede Sigfred Johansen på forskellige scener i København. Han begyndte på Svend Methlings Komediehus og spillede derefter på Betty Nansen Teatret fra 1930 til 1940. Det var her, han udviklede sig til en af tidens mest betydningsfulde scenekunstnere.

Nogle af Johansens mest mindeværdige roller inkluderer tryllekunstneren i Magi, den ukendte unge mand i Den rejsende uden bagage og journalisten i Sartres Lukkede døre. Han blev kendt for sin evne til at skabe levende og overbevisende karakterer på scenen.

I midten af 1940erne kulminerede Johansens karriere, og han viste sit store format som seriøs skuespiller med stærke præstationer på Frederiksberg Teater og Allé-Scenen. Han spillede også rollen som tjeneren Jean i Frøken Julie på Frederiksberg Teater hele 250 gange sammen med Berthe Qvistgaard.

Sigfred Johansen havde dog også sine nedture. Han oplevede et nervesammenbrud og en depression i 1942, der holdt ham væk fra scenen i flere måneder. På trods af dette kom han tilbage og spillede rollen som parisermaleren i Greven af Luxemburg i efteråret 1943.

Karriere i filmverdenen

Sigfred Johansen blev kendt og populær som skuespiller både i teaterverdenen og filmverdenen. Allerede fra 1933 optrådte han i mange film og charmerede publikum med sin elegante og høflige optræden.

Nogle af Sigfred Johansens mest kendte film inkluderer Affæren Birte (1939), De tre måske fire (1947) og Café Elefanterne (1950). Han formåede altid at skabe mindeværdige karakterer og stjal ofte billedet med sin tilstedeværelse og talent.

Senere liv og arv

I sine sidste leveår havde Sigfred Johansen primært roller i komedier, hvor han ofte optrådte sammen med sin kone, Lily Weiding. Han spillede også i flere revyer og viste sit store komiske talent.

Desværre blev Johansen ramt af personlige udfordringer og nedture i sin karriere. Efter at have medvirket i flere film og teaterstykker trak han sig tilbage fra skuespillerarbejdet. Han søgte derefter ledige biografbevillinger for at finde et nyt opkald.

I en periode fortsatte Sigfred Johansen med at spille mindre roller både på film og teater. Han bevarede kontakten med revyproducenten Stig Lommer og gjorde stor lykke med sine morsomme monologer. Han deltog også i flere revyer i 1940erne, herunder Apollo- og Dagmarrevyerne.

Sigfred Johansen døde tragisk den 18. juli 1953, kun 46 år gammel. Han efterlod sig en imponerende karriere og et varigt indtryk på både teater- og filmverdenen.

Sigfred Johansens bidrag til dansk skuespil vil altid blive husket og værdsat. Hans talent og mange mindeværdige præstationer gør ham til en af Danmarks store skuespillere.