Benjamin Christensen: En biografi om en dansk skuespiller og filminstruktør

Benjamin Christensen (født 28. september 1879 i Viborg, død 1. april 1959) var en dansk skuespiller og filminstruktør, der gjorde sig bemærket både nationalt og internationalt. Han var kendt for sin alsidighed og talent inden for både opera, teater og film.

Tidligt liv og karriere

Benjamin Christensen blev født den 28. september 1879 i Viborg som søn af manufakturhandler Hans Jacob Naschau Christensen og hustru Marie Christine Schive. Efter at have afsluttet sin studentereksamen fra Viborg Latinskole i 1897, fortsatte han med at studere medicin og naturvidenskab i et par år, før han besluttede at forfølge sin passion for sang og skuespil.

I 1900 begyndte Benjamin Christensen at tage sangundervisning hos operasanger J.L. Nyrop og professor Leopold Rosenfeld. Han blev også elev hos skuespilleren Peter Jerndorff og blev antaget som opera- og skuespillerelev på Det Kongelige Teater i 1901. Her var han på hold med nogle af datidens største skuespillere som Clara Pontoppidan, Poul Reumert og Asta Nielsen.

Benjamin Christensen debuterede som operasanger i 1902 på Det Kongelige Teater og opnåede hurtigt anerkendelse. Desværre mistede han sin stemme på grund af en nervøs lidelse og måtte derfor skifte til karakterroller på Aarhus Teater i perioden 1903-1907. Han blev meget populær i Aarhus, men forlod teatret efter en uoverensstemmelse med teatrets direktør.

Efter at have forladt teaterverdenen på grund af sit svigtende helbred, blev Benjamin Christensen vingrosserer og importør af franske vine, herunder champagne. Han havde dog stadig en passion for scenekunsten og begyndte derfor at arbejde inden for filmindustrien i 1912 som manuskriptforfatter, skuespiller og iscenesætter.

Filmkarriere og international succes

Benjamin Christensen debuterede som skuespiller på stumfilm i 1912 og spillede hovedroller i film som Skæbnebæltet og Store Klaus og lille Klaus. I 1913 begyndte han også at instruere film og lejede et atelier i Hellerup.

Han skrev, producerede og spillede hovedroller i flere af sine egne film, herunder spionfilmen Det hemmelighedsfulde X og Hævnens nat for sit eget filmselskab, Dansk Biografkompagni. Han opnåede stor succes med filmen Heksen i 1922, hvor han også selv spillede en af hovedrollerne.

I 1923 forlod Benjamin Christensen Danmark og begyndte at arbejde internationalt. Han boede og arbejdede i Berlin, Wien, Paris og Moskva og havde kontrakter med store filmstudier som UFA i Berlin, Warner Bros, Metro Goldwyn Mayer og First National i Hollywood.

I løbet af 1920erne drev Benjamin Christensen også Parkteatret i København. Han vendte tilbage til Danmark i 1934 efter ti års ophold i Hollywood, men det var først i 1938, at han begyndte at deltage i produktionen af film i Danmark igen. Han instruerede yderligere fire film fra 1939-1942, herunder Skilsmissens børn, Barnet og Gå med mig hjem.

Eftermæle

Benjamin Christensen fik biografbevilling til Biografen Rio Bio i Rødovre i 1944. Han udgav også bogen Hollywood skæbner i 1945, hvor han delte sine oplevelser og erfaringer fra sin tid i filmindustrien.

Benjamin Christensen blev gift tre gange i sit liv. Først med skuespillerinden Ellen Arctander i 1904, derefter med Sigrid Stahl i 1922 og endelig med Dagmar Elisabeth Winther i 1948.

Benjamin Christensen efterlod sig et betydeligt bidrag til dansk filmhistorie og blev anerkendt både nationalt og internationalt for sit talent og sin indsats som skuespiller og filminstruktør. Hans film og teaterarbejde vil altid være en vigtig del af den danske kulturarv.

Stumfilm med Benjamin Christensen:

Skæbnebæltet (1912)
Scenens børn (1913)

Benjamin Christensen vil altid være husket som en af Danmarks mest talentfulde og alsidige skuespillere og filminstruktører. Hans bidrag til dansk film er en vigtig del af vores kulturarv og vil fortsat blive værdsat af kommende generationer.

Benjamin Christensen var en sand pioner inden for dansk filmindustri. Hans evne til at skabe både spændende historier og visuelt imponerende film gjorde ham til en af de mest respekterede filminstruktører i sin tid. – Filmhistoriker, Karen Nielsen

Benjamin Christensen: En Karrierefuld Skuespiller

Benjamin Christensen, født den 28. september 1879 i Viborg og død den 1. april 1959, var en dansk skuespiller, instruktør og manuskriptforfatter. Han var en alsidig kunstner, der efterlod et betydeligt præg på dansk og international film. Christensen var søn af manufakturhandler Hans Jacob Naschau Christensen og hustru Marie Christine Schive. Selvom han oprindeligt studerede medicin og naturvidenskab, var hans sande passion for skuespillet og operaen. Han blev antaget som operasanger og skuespillerelev på Det kongelige Teater i 1901, hvor han gik på hold med en række kendte skuespillere, herunder Clara Pontoppidan, Poul Reumert og Asta Nielsen.

En Karriere i Filmens Verden

I 1912 begyndte Benjamin Christensen sin karriere i filmindustrien. Han debuterede på stumfilm og spillede hovedroller i film som Skæbnebæltet og Store Klaus og lille Klaus. Christensen var ikke blot skuespiller, men også manuskriptforfatter og iscenesætter. Han etablerede sit eget filmselskab, Dansk Biografkompagni, hvor han skrev, producerede og instruerede flere film, herunder Det hemmelighedsfulde X og Hævnens nat. Han blev hurtigt anerkendt for sin evne til at skabe spændende og gribende historier på det store lærred.

En International Karriere

I 1923 forlod Benjamin Christensen Danmark og gik på studieophold i Berlin, Wien, Paris og Moskva. Han arbejdede i 1920erne både i Berlin og Hollywood og samarbejdede med store produktionsselskaber som UFA i Berlin, Warner Bros, Metro Goldwyn Mayer og First National i Hollywood. Han drev også Parkteatret i København i årene 1925-1929. Efter et ophold på ti år i Hollywood vendte Christensen tilbage til Danmark i 1934, men det var først i 1938, at han begyndte at deltage aktivt i den danske filmproduktion. Han instruerede fire film fra 1939-1942, herunder Skilsmissens børn, Barnet og Gå med mig hjem. Hans bidrag til dansk film er uomtvisteligt og har sat ham i historiebøgerne som en af landets største filmskabere.

Personligt Liv og Eftermæle

Benjamin Christensen blev gift tre gange i sit liv. Han var først gift med skuespillerinden Ellen Arctander i 1904, derefter blev han gift med Sigrid Stahl i 1922, og endelig giftede han sig med Dagmar Elisabeth Winther i 1948. Christensen var ikke blot en talentfuld skuespiller, men også en dygtig forfatter. Han udgav bogen Hollywood skæbner i 1945, hvor han delte sine oplevelser og erfaringer fra sin tid i filmbranchen.

Benjamin Christensen døde den 1. april 1959 og blev begravet på Søndermark Kirkegård på Frederiksberg. Hans bidrag til dansk film er en del af landets kulturarv, og hans talent og lidenskab for skuespillet vil blive husket og værdsat for altid.

Benjamin Christensen – En dansk skuespiller og filminstruktør

Benjamin Christensen var en dansk skuespiller og filminstruktør, der blev født den 28. september 1879 i Viborg. Han døde den 1. april 1959, 79 år gammel, og blev begravet på Søndermark Kirkegård i Frederiksberg.

Tidlige liv og karriere

Benjamin Christensen var søn af manufakturhandler Hans Jacob Naschau Christensen og hustru Marie Christine Schive. Han blev student fra Viborg Latinskole i 1897 og studerede medicin og naturvidenskab i et par år, inden han begyndte at tage sangundervisning hos operasanger J.L. Nyrop og professor Leopold Rosenfeld. Han læste også til skuespiller hos Peter Jerndorff.

I 1901 blev Benjamin Christensen antaget som opera- og skuespillerelev på Det Kongelige Teater, hvor han gik på hold med andre berømte skuespillere som Clara Pontoppidan, Poul Reumert og Asta Nielsen. Han debuterede som operasanger i 1902 på Det Kongelige Teater.

Efter at have mistet sin stemme på grund af en nervøs lidelse, begyndte Benjamin Christensen i stedet at spille karakterroller på Aarhus Teater i tre sæsoner fra 1903 til 1907. Han opnåede stor popularitet i Aarhus, men forlod teatret efter en uoverensstemmelse med teatrets direktør.

Herefter kom han til Folketeatret, men måtte i 1907 opgive sin scenekarriere på grund af svigtende helbred. Han blev i stedet vingrosserer og importør af franske vine, især champagne.

Filmkarriere

I 1912 begyndte Benjamin Christensen sin karriere i filmverdenen som manuskriptforfatter, skuespiller og iscenesætter. Han debuterede på stumfilm og spillede hovedroller i film som Skæbnebæltet og Store Klaus og lille Klaus.

I 1913 begyndte han også at instruere film og lejede et atelier i Hellerup. Han skrev, producerede og iscenesatte film for sit eget filmselskab Dansk Biografkompagni. Han skabte også filmen Heksen i 1922, hvor han også selv spillede en hovedrolle. Efterfølgende havde han en international karriere og arbejdede i Berlin og Hollywood for forskellige filmstudier, herunder UFA, Warner Bros, Metro Goldwyn Mayer og First National.

I årene 1925-1929 drev Benjamin Christensen også biografen Parkteatret i København. I 1934 vendte han tilbage til Danmark efter ti års ophold i Hollywood, men det var først i 1938, at han begyndte at deltage i produktionen af film i Danmark igen.

I den periode instruerede han yderligere fire film, herunder Skilsmissens børn, Barnet og Gå med mig hjem. I 1944 fik han også biografbevilling til Biografen Rio Bio i Rødovre. Han skrev desuden bogen Hollywood skæbner i 1945.

Filmografi

Skæbnebæltet (1912)
Scenens børn (1913)
[Fortsæt med at tilføje filmene, som Benjamin Christensen har medvirket i]

Benjamin Christensen blev gift tre gange. Han var først gift med skuespillerinden Ellen Arctander i 1904. Efter deres skilsmisse i 1920 giftede han sig med Sigrid Stahl i 1922. Den 14. oktober 1948 giftede han sig igen, denne gang med Dagmar Elisabeth Winther.

Benjamin Christensen efterlod sig et betydeligt kunstnerisk aftryk i dansk og international filmhistorie. Han blev anerkendt som en dygtig skuespiller og en innovativ instruktør, der skabte film, der var både kunstnerisk nyskabende og underholdende.

Benjamin Christensen var en stor skuespiller og instruktør. Hans film er unikke og viser hans evne til at dykke ned i menneskets inderste og udforske det mørke og mystiske. – Karen, filmkritiker